Udstyr
I starten er det helt o.k. at benytte enkelt og løstsiddende træningstøj.
Der trænes dog som udgangspunkt altid i en hvid karatedragt (Gi) samt et tilhørende hvidt eller farvet bælte (bæltefarven afhænger af elevens opnåede karategrad – jo mørkere farven er, jo højere grad). Karatedragterne fås i forskellige størrelser, kvaliteter og priser.
Det anbefales også at medbringe badesandaler (når man bevæger sig uden for træningssalen) Håndklæde til bad efter træningen. Vi træner i øvrigt altid i bare tæer.
Der lægges meget stor vægt på sikkerheden i vores stilart og fuld kontakt er bandlyst! Handsker og tandbeskytter er obligatorisk under kamptræning. Skridtbeskytter og brystbeskytter kan anvendes. (Anbefales).
Vi samarbejder med Budo Xperten i Aabyhøj og står du for at skulle købe en karatedragt eller andet udstyr, så kontakt din instruktør i Tokugawa Karate Aarhus som kan hjælpe dig med mere informationer herom.