Karatens historie

Karatens historie – kort fortalt

 

"Det primære mål med karatetræningen er hverken sejr eller nederlag, men derimod perfektionering af den menneskelige karakter. "

 

Den karateform vi kender i dag har en oprindelse, der kan spores tilbage til det gamle Kina omkring år 520. Det fortælles, at zen buddhismens fader, den indiske munk Bodhidharma (Daruma) på sin vej fra Indien til Kina, hvor han skulle missionere, udviklede en system af fysiske øvelser, der byggede på naturens og dyrenes bevægelser.

 

Dette system fik han god brug for, da han skulle undervise munkene i Shaolin klostret i Shaolin-sze. Karate er sammensat af "kara", der betyder tom og "te", som betyder hånd - dvs. "den tomme hånds kunst".

 

På den japanske ø Okinawa blev de forskellige kampsystemer trænet i hemmelighed af befolkningen, som blev forbudt at bære våben af hensyn til besættelsesmagternes egen sikkerhed og konstante frygt for oprør.

 

I begyndelsen af 1930’erne begyndte karate at blive spredt til resten af Japan, men det var de Okinawiske mestre, der var toneangivende og førte an. Okinawa blev besat under 2. verdenskrig og var under amerikansk administration helt frem til 1972 og karate blev således kendt og spredt til resten af verden i denne periode.